|
Indhold |
Frankrig 2001-2002 Denne side indeholder samtlige 25 fælles rejsebreve, jeg per e-mail har sendt hjem til familie, venner og bekendte i perioden juni 2001 til og med juli 2002. Jeg har valgt at gengive den originale tekst og har altså hverken rettet trykfejl eller ”ae”, ”oe” og ”aa” de steder, de forekommer. 3. juli 2001 - Brudstykker fra en studerendes dagbog 16. juli 2001 - I stället för vykort 18. juli 2001 - Rettelse m.m... 25. juli 2001 - Det er bare vand! 28. august 2001 - Jeg er her stadig.. 17. september 2001 - Sneflokke kommer vrimlende! 14. oktoberi 2001 - OK, det blev ikke vinter i denne omgang 3. novemberi 2001 - Husk lige håndbremsen! 13. november 2001 - Husk lige styrthjelmen! 2. december 2001 - Nøj, der er billeder for dig... 19. december 2001 - Først et GLÆDELIG JUL!... 24. januar 2002 - Strejke og hjælp til autohjælp på fransk 15. februar 2002 - Allo, allo! 11. marts 2002 - Forårshilsen fra ROC 30. marts 2002 - Goddag sådan går det her 15. april 2002 - Brudstykker fra en dansk bydrengs fagbog 16. april 2002 - Endnu et brudstykke 2. maj 2002 - Tra-la, la, la , la, la, hey! 12. juni 2002 - Allez les Danois !!! 17. juni 2002 - Hjemme efter kanotur 16. juli 2002 - Sidste nyt og sidste hilsen fra ROC ------------ Hej ALLE! Lad mig sige det med det samme: Frqnske tqstqturer er noget lort: ?qn skql trykke "shift" for qt skrive punktu, eller tql, og bogstqverne sidder so, I kqn se de forkerte steder, s^,qn bliver hurtigt trùt qf qt skrive! Forst lidt praktisk information: FREM TIL D. 13. JULI er min adresse: Résidence Hector BERLIOZ, chambre n° 4023 361, allée Hector Berlioz Domaine Universitaire 38406 Saint Martin d'Hères France og telefonnummer: +33 476599572 Jeg skriver selvfolgelig, naar jeg finder ud af hvor jeg skal bo herefter. Her er temmelig daarlig adgang til computere, saa regn ikke med at jeg tjekker min mail hver dag (snarere hver uge - men skriv endelig...)! Her i Grenoble gaar det godt. Jeg er den eneste europaeer blandt de studerende paa sommerkurset. De andre kommer fra USA, Mexico, Hong Kong m.fl., saa jeg er faktisk en af de bedste til fransk! Jeg er en del sammen med Hong Kong folkene, for de er virkelig glade og sjove (men de tager vildt mange billeder hele tiden). Alle er meget imodekommende - ogsaa franskmaendene. Sidste weekend var vi paa turisttur i Provence. Vi saa levn fra romer-tiden: en triumfbue i Orange og en fantastisk akvadukt "Le Pont du Gard". Begge er 2000 aar gamle! Endvidere besogte vi Avignon med det imponerende paveslot, som sammen med resten af byen og dens bymur er som i et eventyr. Grenoble selv er ogsaa en "dejlig" oplevelse. Det er sandt hvad jeg laeste et sted: Der er et bjerg for enden af hver gade i byen - saa man kan sidde i 20-30 graders varme paa en café og nyde udsigten til de snebeklaedte bjergtinder! Selve byen er ogsaa hyggelig; der er en bydel med gamle bygninger omkring centrum og en kabinelift, der gaar op til "la bastille" oppe paa et bjerg. Byen er omgivet af bjerge hele vejen rundt, men det er kun i én retning man kan se sne. I denne og i naeste uge har vi franskundervisning hver dag ml. 9.30 og ca. 16, saa vi har nok at se til, idet der er komsammen eller fest naesten hver dag. Det lyder godt, ikke? Igaar var der "barbec" og udendors biograf paa campus, og idag er der fest hos en af de franske studerende. De andre udenlandske studerende blev ret chokerede, da de saa, at jeg drak vand fra hanen. Det toer de slet ikke goere! Dette er hvad det kunne blive til for denne gang. Mange hilsner fra Rejsende Onkel Christian P.S. Jeg glaeder mig til at nogen af jer kommer og besoeger mig... *************
21. juni 2001 ------------- Kaere alle. I dag er der "Fete de la musique" overalt i Frankrig, saa vi vil gaa rundt i byen i aften og lytte til musik overalt. Vejret er perfekt - sol og mindst 25 grader, saa det skal nok blive vellykket. Jeg har laest i min "Turen gaar til Sydfrankrig", at der aarligt er 1000 mm nedboer i Alperne, og det har vi indtil nu nydt godt af i weekenderne, hvor det har plasket paa vorses tage hele tiden. Saa snart vi skal i skole, begynder solen at skinne, og bjerene dukker frem igen. Jeg haaber det bliver bedre den foelgende weekend. Maaske tager jeg til Lyon, Nice, Geneve eller Marseille, for det goer alle de andre. Jeg vil helst til Lyon, da det skulle vaere en saerdeles spaendende by med mange gamle monumenter og god stemning. Jeg planerer at tage til Paris mod slutningen af sommerkurset, hvor jeg har flere fridage. Det gaar godt med kurserne - det er ikke alt for haardt (snarere krödern), men det er gode undervisere, og der er flere ekskursioner. Dog har jeg svaert ved at holde masken, naar en af laererne med flot fransk accent og talefejl siger: "I thsiall thsay thith only (w)onth!" (Hvad er det, det minder mig om?) Efter en del tovtraekkeri med det internationale kontor paa universitetet lykkedes det mig igaar at reservere et kollegievaerelse for perioden efter sommerkurset til studiestart i september. Det vil sige, at jeg skal bo 3 forskellige steder: Residence Berlioz indtil d. 15. juli, derefter Residence la Houille Blanche indtil d. 1. september, og derefter forhaabentlig Berlioz igen (det sidste faar jeg at videre senere). Jeg kan ikke noejes med 1 vaerelse i Berlioz for hele mit ophold, idet det er reserveret for studerende, men saa vidt jeg ved, studerer jeg ligesaa meget i sommerferien som alle andre... Saadan er deres system - temmelig bureaukratisk, men uretfaerdigt. Endvidere havde min kontaktperson paa det internationale kontor lovet at reservere et vaerelse til mig i Houille Blanche paa forhaand (for 3 mdr. siden), men da jeg kontaktede hende hernede sagde hun, at hun mange gange havde forklaret mig, at jeg selv skulle arrangere det, og derfor havde hun ikke reserveret noget - hun mente ogsaa, man godt kunne forvente, at jeg bare ordnede et minimum af ting selv... Det endte imidlertid godt (jeg gik selv direkte til Houille Blanche og foretog reservationen), selvom hendes paastand (med et diplomatisk udtryk) befandt sig paa den forkerte side af den graense, der adskiller sandhed og ikke-sandhed. Det maa vaere nok for denne gang. Au repertoire! Rejsende Onkel C ****************
3. juli 2001 -------------
Subject:
Brudstykker fra en studerendes dagbog
16. juli 2001 ------------- Hejsa! Efter 3 dage i Paris med gratis indkvartering og regn (i saerdeleshed d.14. om morgenen), kom jeg i gaar tilbage til Grenoble for at flytte mine ting til min sommerresidens, der har en henrivende udsigt, swimmingpool i baghaven samt adressen M. Christian ROSBERG, chambre N° 727 Résidence Houille Blanche 2, avenue des Jeux Olympiques 38029 Grenoble Cedex 2 FRANCE Denne adresse har jeg TIL OG MED D. 31. AUGUST 2001. Ny adresse oplyses senere. Jeg har ingen telefon (endnu). Her en kort beretning om min korte tur til Paris: Jeg tog fra Grenoble torsdag middag for at moede min rejsekammerat (fra sommerprogrammet), Erika, i Lyon, hvortil hun var taget dagen foer. Hun var imidlertid ikke at se paa kajen (sjovt nok hedder det ikke en perron paa fransk), saa jeg stod med et ben i toget og et paa perronen indtil sidste oejeblik, hvorefter jeg sprang ind i toget og tog til Paris. Uheldigvis var det Erika, der havde adresserne paa de steder, vi skulle bo, og da ingen af os havde mobiltelefon, var raadne dyr rigtig gode. Heldigvis er verden jo lille, saa mens jeg traskede rundt uden for Gare de Lyon i Paris, sprang Erika pludselig op som en trold af en aeske. Hun havde vaeret forsinket, fordi hendes ven i Lyon, der havde hendes bagage, ikke var dukket op. Derfor var hun sprunget ind i en tilfaeldig vogn i det flere) hundrede meter lange tog i sidste oejeblik og stod nu derfor uden bagage i Paris. Det gjorde imidlertid ikke saa meget, idet hendes gamle fransklaerer, som vi opsoegte efter genforeningen, foraerede hende en masse toej, for i Paris koeber de saa meget toej, at de er nodt til at foraere det vaek. Senere fandt vi frem til Erikas anden ven, som vi overnattede hos to gange. Den sidste dag (loerdag) fik vi lov til at overnatte i fransklaererens miniature-lejlighed. Hendes gaestfrihed/hjaelpsomhed havde ingen graenser. Jeg lovede det ville blive kort (det er maaske for sent), men hvad vi foretog os, var kort sagt at vandre rundt og se byen og sevaerdighederne (Notre Dame, Louvre, Champs Elysées, Triumfbuen, Eiffeltaarnet,...) Til tider regnede det saa meget, at fiskene i Seine-floden forlod deres vante tilholdssteder og svoemmede rundt i luften i mellem os og de andre turister. Der var dog ogsaa gode ting ved regnen: Vi slap for at staa i koe ved Eiffeltaarnet - faktisk gloede man underligt paa os, da vi tog trapperne op til "Mittelstation". Det kan jeg nu godt forstaa, thi fra toppen af taarnet kunne vi knapt nok se jorden under os, saa oplevelsen var omtrent den samme som at hoppe i floden uden svoemmebriller - men nu kan jeg sige, at jeg har vaeret der! Regnen stoppede loerdag middag, og soendag morgen var himlen blaa, saa jeg tog glad toget tilbage til Grenoble, hvor det pi... ned og lynede og tordnede. Foruden mine egne ting og sager skulle jeg flytte nogle kufferter, jeg opbevarer for en, saa det var velt alt i alt omkring 100 kg, jeg slaebte til Houille Blanche (i 2 omgange). Det gjorde dog ikke saa meget, da det er udmaerket traening til Mont Blanc-turen, som finder sted i naeste uge. Inden Paris-turen traenede jeg bjergvandring i om onsdagen. To gange op til bjergtoppen bag bastillen i Grenoble. Det var omtrent 1100 hoejdemeter og en psykisk udfordring at gaa op og ned det samme sted to gange. I morgen kommer Tour de France fra Aix-les-Bains til Chamrousse (det er der mine vandrebilleder fra sidst er fra), og paa onsdag starter feltet i Grenoble. Jeg ved nu ikke rigtigt med alt det doping-snak, men det kan vaere jeg alligevel tager derhen og ser starten. Nu maa jeg hellere holde for denne gang. Jeg haaber I alle har det godt! Mange hilsener fra Christian P.S. Som nogen af jer har opdaget, er min rosbergs@email.com-adresse tilsyneladende nede med en slem sommer-influenza, saa det er nok bedst at bruge min DTU-adresse (c991028@student.dtu.dk). *****************
18. juli 2001 ------------- Kaere Alle, For at redde min stolthed, ser jeg mig noedsaget til selv at tilfoeje en rettelse til min sidste hilsen, inden nogen opdager broeleren og begynder at sende mig bedrevidende beskeder. Tour'en igaar gik ikke fra Aix-les-Bains til Chamrousse men til Alpe d'Huez (Det var flovt!). Derimod er jeg sikker paa, at dagens etape startede i Grenoble, for jeg var selv nede og sende Rolf og de andre afsted. Det var blot nogle faa hundrede meter fra min bopael, saa det skulle jeg lige opleve. Dermed fik jeg ogsaa lejlighed til at hoere danske stemmer omkring mig for foerste gang her i Grenoble (bortset fra Jens og Rikkes). Igaar "kravlede" jeg sammen med en kammerat fra skolen, Jim, 1000m op til toppen af et af de bjerge, der omgiver Grenoble. Det er utroligt, at man saa taet paa byen kan finde oede bjergskraaninger med skovlandskaber, der minder en om Sverige, og hvor man har stilheden og skovjordbaerene for sig selv. Paa toppen vaar der derimod ingen tvivl om, at det var Alperne og ikke Hätteboda, og mens vi spiste vores medbragte baguettes, susede alpesejlerne og svaeveflyene rundt om os. Desuden saa vi en svalehale! (Dette har nok mest interesse for Steen og Jens P., men blot for at goere det klart for jer andre: Der er tale om en sommerfugl og ikke en amputeret legemsdel fra en svale) Desuden saa vi et stort (20-25 cm lang) groent firben og en hurtigtgaaende slange, som vi ikke fik identificeret, men som var graa(brun-groen), og som saa vidt jeg kunne se ikke havde hugormens zigzag-monster (nogle gange er det sjovere at udelade de ekstra e'er og a'er - jeg fortroed sidst, at jeg ikke skrev "som en trold af en aske"). Slangen var min 50 cm lang. Er der nogen der ved, om der findes andet end hugorme og snoge her? Hvis ikke var det en hugorm. Naa, men det kan nu ogsaa vaere lige meget. Hav det godt allesammen! Hilsen Rejsende Onkel Christian ------------------------- AFMELDING AF DETTE NYHEDSBREV KAN SKE PAA WWW.ROMER.COM *************************
25. juli 2001 ------------- Hej Alle! De hoeje bjerge med deres hvide toppe og enorme gletschere kan ved foerste oejekast virke imponerende - men det er jo bare vand. Ikke desto mindre er folk vilde med at kravle derop, og eftersom de to uger, der gik forud for vores (vi=Per, Christian og jeg) tur til Chamonix var fyldt med regn og snevejr, var der en stor pukkel af folk, der skulle til Mont Blanc, da vejret igen blev godt. Man kan nemlig ikke kravle op paa toppen, naar det regner eller sner, selvom det bare er vand. Den korte og den lange er, at vi ikke kunne faa guider til turen, og derfor ikke kom derop, selvom vejret fra den dag vi kom var perfekt. I stedet tog vi nogle gode vandreture i de lavere bjerge, og hver dag gik vi ned paa guidekontoret for at hoere, om vi kunne faa en guide. De kommer og gaar nemlig som de vil, saa man maa tage en dag ad gangen. Til sidst lykkedes det os at faa en guide til en endagstur for Christian og mig (ikke jeg!). I mandags tog vi derfor svaevebanen op til Aiguille du Midi (3800 m), hvorfra vi gik paa den famoese bjergkam (dem der har set Uhrskov kender den i hvert fald) ned til Vallée Blanche i 3500 m. Stien er 50 cm bred, kammen ca. 1 m, og modsat om vinteren er der intet raekvaerk, saa der er et antal hundrede meter ned paa hver side. Underligt nok foelte jeg ikke den mindste spaending, nervoesitet eller hoejdeskraek, men guiden havde jo ogsaa et reb i os... Ca. 10 m fra starten af nedstigningen laa der en ung mand paa tvaers af kammen med hovedet ud paa den ene side og benene ud paa den anden. Han havde tilsyneladende enten faaet et epileptisk anfald eller et angstanfald, og han laa der og rallede foran os paa den smalle sti. Vores guide var imidlertid utaalmodig, saa han beordrede mig (jeg var den forreste af os tre) til at gaa venstre om "trafikproppen", hvilket jeg med en smule toeven gjorde. Min toeven skyldtes bekymring for, at vi med at mase os forbi ville skabe endnu stoerre kaos, men man goer som guiden siger, og det gik da ogsaa fint, men jeg ved ikke hvordan det endte for staklen bag os. Afbrydelse: Jeg bliver smidt ud af computerrummet! Resten af historien er, at vi fra Vallée Blanche besteg Mont Blanc du Tacul - et bjerg lidt mindre end Mont Blanc - 4200 og nogle og tres meter. Det var en stor oplevelse. Hilsen Rejsende Onkel Christian ***************
28. august 2001 --------------- Selvom jeg ikke har vaeret saa flittig til at skrive til jer. Denne gang lover jeg til gengaeld, at det bliver kort! Efter Chamonix Mont-Blanc turen havde jeg besoeg min kaere lille jyde-faetter (han vil gerne vaere anonym, men vi kan jo kalde ham Nikolaj). Sammen tog vi blandt andet op i Vallée d'Oisans (der hvor bl.a. Alpe d'Huez og Les 2 Alpes ligger), hvor vi boede paa campingplads med Jesper og Mette med tilhoerende krudtugler (en anden del af den vestlige del af familien). Vi havde nogle rigtig gode vandreture, og Jesper klarede Alpe d'Huez opkoerslen paa 1 time og 12 min, paa cykel vel at maerke. Kun en halv time efter Armstrong.. Nikolaj og jeg fik en stor oplevelse ved at "river-rafte" ned af en elv i en to-personers gummibaad. Det var temmelig vildt, men vi havde dog overskud til at raabe "Yeahaaa" hele tiden (undtagne naar jeg som kyndig styrmand skreg ordrer i nakken paa stakkel Nikolaj). Een gang holdt vi dog munden lukket: En stor sten vaeltede vores baad rundt, saa vi roeg en tur i den rivende stroem. Vi kaempede i et halvt minuts tid med at faa vendt baaden og komme op i den igen, og saa var vi den oplevelse rigere. Langs floden stod vores 2-mands heppekor i form af Jesper og Magnus og kom med opmuntrende tilraab, hvilket blev besvaret med et: Saa stopper du! Okay, det blev ikke kort, undskyld. Traette laesere opfordres til at holde en pause her og laese videre senere. Efter Oisans-turen, var jeg i Grenoble en uges tid, hvor jeg havde en ven fra sommerkurset boende (ja Nikolaj, det kunne man sagtens..). Da mine foraeldres afrejse hertil blev udskudt, to jeg derfor med to andre paa en kulturel 2-dages tur til Tours i Loire-dalen, hvor vi kiggede paa de gamle kongeslotte og byer. Saa fik jeg endnu et besoeg fra DK. Det var Christian fra DTU, der lige kiggede forbi et par dage!Vi naaede baade at proeve Christians hoejdeskraek af paa en stejl bjergkam, og dyppe os i en dejlig bjergsoe, eftersom der er meget varmt i Grenoble, og man derfor har det bedst oppe i hoejden eller i vandet. Jeg skylder ogsaa at sige, at stakkels Soeren fra DTU opsoegte min residens forgaeves, da han var i Grenoble. Det var jo aergerligt! Endelig kom mine foraeldre og Mette og hendes kaereste, saa der var igen doemt camping. Efter et par dage tog Mette og Benjamin videre til Nice, og vi andre koerte ogsaa sydpaa, men kom ikke engang 100 km fra Grenoble foer vi fandt en campingplads ved en bjergsoe, vi ikke kunne staa for. Der var vi 4 dage foer vi i loerdags tog tilbage til Grenoble, hvor mine foraeldre efterlod bilen og tog til Paris. Igaar var det saa den store spaendende dag: Velkomstdag for de nye udenlandske studerende. Et halvt hundrede stykker moedte op, deriblandt 1 dansker, men mindst 10 svenskere, saa jeg kan maaske alligevel faa nogle nordiske legekammerater! Semesteret starter foerst om 2-3 uger, saa jeg maa proeve at leve med at have ferie i endnu et par uger - det er strengt, ikke..? Jeg er flyttet til et nyt (permanent) vaerelse, saa nu er min adresse: Christian ROSBERG, Chambre 749 Résidence Houille Blanche 2, avenue des Jeux Olympiques 38029 Grenoble Cedex 2 FRANCE Jeg haaber I alle har det godt! Mange varme sensommerhilsner fra Rejsende Onkel Christian ************************
17. september 2001 ------------------ Emne: Sneflokke kommer vrimlende! Kære ALLE, Så er det pludseligt slået om fra sydfransk hede til vintervejr i bjergene. Fra mit værelse ser jeg i disse dage sneen lægge sig på alle toppe, der rager mere end 1300 m op i luften. Et kig på mine ski siger mig, at jeg hellere må afsætte et par euro til at få slebet den rust af, der til min store forskrækkelse må have dannet sig efter sidste vinters tur til Vallåsen.
Jeg er ved at være installeret ordentligt hernede med telefon, internetadgang, TV og en cykel (alt sammen på mine 11 kvm). Efter en del bøvl samt hjælp hjemmefra lykkedes det mig endeligt at få min mobiltelefon til at virke med et fransk SIM-kort, så nu er jeg igen mobil-smart. På en eller anden måde overlevede jeg 3 måneder uden en cykel! Som I ved, er der jo ikke mange andre end Povl Kjøller, der kan fremvise en lige så stor kærlighed for dette transportmiddel, som jeg kan. Nu håber jeg bare, jeg kan have den for mig selv. At være cykel her er et hundeliv, hvor man risikerer at blive lemlæstet eller bortført hvert øjeblik. Til gengæld tærer klimaet her ikke så hårdt på jerngangernes helbred, så selvom min cykel er brugt, er der ikke en eneste fastrustet skrue på den.
I onsdags kørte jeg en test-tur med en kammerat. På fire timer kravlede vi op i 1200 m højde, hvor vi stillede cyklerne (de trængte til et hvil) og fortsatte til fods op over et stejlt pas (det ER stejlt, spørg bare min far). Vi endte derved i 1554 m på "Bec de l'Orient", hvorfra vi til den ene side så ud over Vercors-massivet og til den anden side - Rhone-dalen, eftersom Vercors ligger lige ved "indkørslen" til Alperne. Da vi kom hjem havde vi været væk i 11 timer, så det var en test-tur, der ville noget. Nu tænker vi på at cykle til Bourg d'Oisans i weekenden og prøve opkørslen til Alpe d'Huez (hvis der da ikke er for meget sne). Jeg håber selv på at kunne køre den på lidt under 1:10 (det ville jo ikke være så godt at være langsommere end gamle onkel Jesper!).
Skolen nærmer sig faretruende efter en laaaaang ferie. Faktisk møder jeg første dag i morgen, så jeg må hellere slutte nu, så jeg kan komme tidligt i seng og være frisk i morgen! Det bliver spændende. Bagefter skal jeg finde ud af, hvilke kurser jeg skal have.
Vi skrives ved! Hilsen Rejsende Onkel Christian *******************************
14. oktober 2001 ---------------- Emne: OK, det blev ikke vinter i denne omgang
Kære alle, Beklager at jeg tog så grueligt fejl, da jeg for en måneds tid siden proklamerede vinterens komme! Faktisk har sommeren slået stærkt igen i disse dage, hvor en kombination af 25 graders varme og efterårsfarvede blade får en til at sige: Nu kan det ikke blive meget bedre! Desværre har det dejlige vejr og en masse fridage gjort, at jeg for et par uger siden overbelastede mit knæ ved at cykle for meget i bjergene. Jeg gik til lægen, som heldigvis kunne konstatere, at det ikke var alvorligt, og at jeg blot skulle tage det roligt i et par uger. Men det er svært! Igår prøvede jeg så en vandretur på 800 højdemeter, og det gik fint, idet jeg anvendte mine skistave på vejen ned for at skåne knæene.
Eftersom den franske ingeniøruddannelse består af to års "forberedende undervisning" og derefter tre år på ingeniørskolen, og eftersom jeg startede på første år på ingeniørskolen, har jeg haft fornøjelsen af at komme på rustur to gange: En med DTU og en her. Vi var 150 studerende, som tog afsted en fredag eftermiddag foruden at vide, om vi skulle tilbringe weekenden ved Côte d'Azur eller Møns Klint. Jeg bemærkede hurtigt, at bussen satte kursen mod nord, så Møn kunne ikke udelukkes som mulig destination. Imidlertid stoppede vi allerede i Mégève, en skisportsby nær Chamonix. Der var ikke noget sne, men det kunne jo også være det samme i og med at det var en rustur. Weekenden var bygget op omkring to æde-/drikkegilder med vin i stride strømme og masser af muligheder for at udvide sit franske ordforråd, mens drikkeviserne blev gentaget så mange gange, at selv den mest tungnemme udlænding skulle have en chance for at lære dem udenad. Hvis ikke kunne man være så heldig at få dem repeteret med jævne mellemrum i løbet af natten, når troubadurerne drog fra værelse til værelse og sang for os dødbidere, der gik i seng før solopgang. Til gengæld havde dødbiderne den følgende dag energi til en vandretur, der blandt andet kunne bruges til at samle appetit til det næste gilde. Turen foregik efter en opstigning på nogle hundrede meter ansigt til ansigt med Mont Blanc, så det var naturligvis smukt.
Jeg må også lige fortælle lidt om "skolen". Jeg har ca. 24 timer om ugen (til dem, for hvem det siger noget, regner jeg med at tage 40 - 45 point på hele året). Dertil kommer selvfølgelig al den tid, man bruger på at studere hjemme.... Jeg har hele torsdagen fri bortset fra franskundervisning om aftenen. Den umiddelbart største forskel på undervisningen er, at lektionerne varer 2 timer uden pause! Til gengæld har man så 1,5 - 2 timers frokostpause. Jeg har heldigvis ikke svært ved at følge med i undervisningen, selvom det er på fransk, men ligesom derhjemme er der nogle fag, der er svære.
Torsdag eftermiddag er reserveret til sportslige aktiviteter. Der er et utal af universitets-klubber, og alt er latterligt billigt. Windsurfing, klatring, mountain bike, skiløb, dykning, water-polo plus alle de traditionelle idrætsgrene. Jeg har, fordi det er en enestående chance, meldt mig ind i skiklubben, hvilket betyder, at jeg fra december til maj alle ugens dage har mulighed for at løbe på ski for ca 120 F (18,29€) om dagen inklusive bus, liftkort og undervisning !!! Turene går blandt andet til Les 2 Alpes, som er et relativt stort skiområde. Derudover er der andre klubber, der arrangerer ugentlige ture til flere forskellige større områder som Les 3 Vallées, L'Espace Killy etc.
Hvis nogen skulle have lyst til at kigge forbi i uge 44, hvor jeg har efterårsferie, skal I være velkomne!
Hilsen Rejsende Onkel Christian
PS. Eftersom jeg har fået anskaffet mig et kamera, håber jeg på snart at kunne sende et par billeder til jer. Hvis nogen helst vil være fri for at modtage de ekstra kilo bytes, så lad mig det vide. Og husk: ------------------------------------------------------------------------ Benyt venligst altid: Please always write to: En répondant, veuillez utiliser toujours : Vastaa ystävällisesti: Vänligen använd alltid: Utilizad esta direccion, por favor: Bitte antworten an: Silahkan bales selalu ke: Lotfan hamishe be in adress benevisid: Xin cac ban luon luon su dung dia chi nay
c991028@student.dtu.dk **********************
3. november 2001 ----------------
Kære alle, Efter endelig at have fået aflivet en slem forkølelse, som har plaget mig i en måned, har jeg nu efterhånden fået slæbt mig gennem en uges ferie (!), som efter planen delvist var reserveret til at gøre lidt ved (fysik)studierne. Desværre har det været småt med regnvejrstunge efterårsdage (0 stk.), så det er virkelig hårde vilkår at studere under! Endvidere er det ved at være sidste udkald for vandreture i højderne, så derfor har jeg med næsten god samvittighed tilladt mig at lade ferie være ferie og bøger noget, man støtter sin fod på i mangel af en guitarskammel.
Tre dagsture er det blevet til - en i hvert af de massiver, der omgiver Grenoble. De to første var kun flotte. Jeg har endnu ingen billeder at vise, og jeg vil skåne jer for en malerisk beskrivelse af udsigter i ord, så ikke mere om dem.
Den sidste, som var den mest spændende, foregik i torsdags. Vi havde parkeret bilen for enden af den højest beliggende vej i Chartreuse-massivet og derfra besteget en mindre top, der ikke desto mindre bød på en bogstaveligt talt bjergtagende udsigt (undskyld, nu gjorde jeg det alligevel). Da vi var vel tilbage i bilen, fik jeg den uskyldige idé at stige ud og skrabe mudderet af støvlerne, hvilket de andre derefter også gjorde. Desværre glemte vores chauffør, Vincent, at trække i håndbremsen, så mens vi stod som tre tyre og stampede i jorden, begyndte bilen ligeså stille at trille mod afgrunden. Få sekunder efter stormede vi alle mod bilen som vilde tyre mod en stakkels tyrefægter! Kartono, som stod nærmest, og som havde opdaget bilens flugt, prøvede (naturligvis forgæves) at holde den tilbage med sin vægt (som overhovedet ikke minder om en tyrs). Jeg, som vidste, at jeg var et menneske, kastede mig i stedet ind i bilen og trak i håndbremsen, som formåede at stoppe det løbske fartøj. Da bilen var stoppet, troede jeg, at alt var i orden, indtil jeg vendte mig om og så, at halvdelen af bilen hang ud over bjergsiden. Nu var det dog ikke en lodret skrænt, blot en græsklædt bjergside med en hældning på 30-40 grader, men alligevel... Heldigvis var der andre mennesker deroppe, og de stimlede sammen, enten for at prøve at hjælpe, eller for at more sig over dette "tableau", der var som taget ud af en fjollet Lasse Åberg-film. Vi turde ikke skubbe bilen af frygt for, at den skulle skride yderligere ud, men efter et par minutter kom der en venlig franskmand, der både var i besiddelse af et gammelt folkevognsrugbrød og et lille tov. Stakkels Vincent, der allerede havde ringet til sin far og spurgt om nummeret til forsikringsselskabet, fik et nyt håb, og med tovet, dieselmotoren og 5-6 andre rugbrødsmotorer fik vi trukket Vincents lille Peugeot på ret køl. Jeg havde hele tiden været optimist: "Det er en fransk bil, så den er ikke så tung!", hvilket dog desværre lod til at fornærme nogle af de ellers så venligtsindede franskmænd. Således endte historien godt. Det blev ikke en alt for dyr tur, og vi kunne vende snuden hjemad netop som mørket sænkede sig og nyde udsigten over byen med alle dens lys (flotte, men forurenende set med en astronoms øjne) på vej ned af bjerget.
Der følger (forhåbentligt inden længe) en lille billedserie af begivenheden, som jeg heldigvis fik dokumenteret fotografisk. Så kan I jo til den tid vurdere, hvor meget jeg har under- eller overdrevet i min gengivelse af begivenheden.
BONUS: Til dem af jer, der ikke er ingeniører, men som alligevel elsker de små finurligheder ved det danske sprog, følger her et lille udpluk af et udpluk af en sjov ordliste, som jeg har stjålet fra Ingeniøren, som igen har stjålet den fra Dansk Journalistforbunds hjemmeside (www.dj.dk/smil/ordbog.htm), som har den fra...?
Ballade: Bygning til afholdelse af landlige fester med dans og musik. Farmand: Svømmefugl, der er vokset op på en gård. Retstavning: Helt nødvendig evne, hvis man vil være en god skiløber (citat Uhrskov?) Konditor: Nordisk gud for motion og helse (min favorit) Skovrider: Person, der forsøger at få vandet ud af sit fodtøj (ok, den er lige så god)
Det var alt for nu. Jeg håber I alle har det godt. Hilsen R.O.C. P.S. Hvis I ringer næste weekend, og jeg ikke er hjemme, så er det muligvis fordi jeg er på skitur til Tignes ;-) æv bæv ------------------------------------------------------------------------
13. november 2001 -----------------
Kære alle, Weekenden stod som annonceret i sidste nyhedsbrev i skiløberens tegn, men vejret stod i dagene op til i nedbørens tegn, så der var udsigt til en gang "Øv-bøv sneen høvler Sure tæer i slalomstøvler". France Meteo nåede dog i sidste øjeblik at ændre prognosen til "Allo-allo solen skinner op og leg på bjergets tinder", så vi var mange, der satte vækkeuret til at ringe umenneskeligt tidligt lørdag morgen for at få en hel dag på ski i Tignes, der trods alt ligger 2,5 times buskørsel fra Grenoble. Grunden til, at turen gik til Tignes, er, at det på trods af kraftige snefald sidste uge stadig kun er gletcherne, der er åbne for skiløb. Oppe i 3000-3500 m højde var der til gengæld perfekt føre med så meget puddersne, som hjertet kunne begære - utroligt at opleve så tidligt på sæsonen. Vejret var klart med vekslende skydække. Det gode skiføre var naturligvis forbundet med lave temperaturer (-14 grader C oppe), og da der desuden blæste en stærk vind med meget kraftige vindstød, føltes det virkelig koldt. På grund af vinden var kabineliften op til toppen af gletcheren (Grande Motte) lukket. Søndag tog vi afsted igen. Temperaturen var steget med 10 grader og vinden aftaget en smule, så fornøjelsen var lidt større den dag. Men... når det går allerbedst, går det desværre ofte galt: Jeg var uheldig at falde (på egen hånd, uden andre indblandet) og slå hovedet og en flis af en kindtand (til ordkløverne: nej, jeg slog ikke hovedet af en kindtand). Jeg mistede bevidstheden kortvarigt, hvorefter vi selvfølgelig opsøgte sikkerhedsfolkene, som bragte mig til en læge. Han kunne heldigvis efter at have taget nogle røntgenbilleder konstatere, at intet var brækket, så han sagde blot, at jeg den første nat skulle vækkes hver 3. time, idet jeg havde slået hovedet. Tilbage i Grenoble følte jeg mig dog ikke tryg ved at være alene på mit værelse, selvom mine kammerater selvfølgelig var indstillet på at hjælpe med at observere min tilstand. Med udsigten til ikke at få forstyrret deres nattesøvn, gik de dog med til at følge mig til hospitalet, hvor jeg blev indlagt til observation. Hermed fik jeg den tvivlsomme ære at være sæsonens første skiulykke. Heldigvis var der ingen komplikationer, så jeg blev udskrevet den efterfølgende dag (mandag) ved middagstid. Idag har jeg været til tandlægen og fået repareret min kindtand, så nu er der kun tilbage at få udredet de økonomiske tråde.
Det var en lille tilstandsrapport til skræk og advarsel: Bliv hjemme - sne er noget værre noget! (I øvrigt bliver der for overrendt på pisterne, hvis vi er for mange). Hilsen BROC (Blåøjede Rejsende Onkel Christian) --------------------------------------------------
2. december 2001 ----------------- Emne: Nøj, der er billeder for dig... Okay, så kommer de:
Juli: 07_MontBlanc, Heltene på vej ned fra Mont Blanc du Tacul. 07_AiguilleDuMidi, Den temmelig vertikale opstigning til Aiguille du Midi.
August: 08_rafting1, 08_rafting2, Sommerens mest action-fyldte billeder. Som det fremgår af 08_rafting2 er det af afgørende betydning at spænde sikkerhedsselen, hvis man ikke vil ende som vores stakkels 3. styrmand, som uheldigvis oven i købet sad længst fremme i "hotdog'en" (fransk: "otdog"). Ahh, ka' dæ nu o' pas?
September: ----------------- 09_BecOrientKors, Han ofrede sig for pøblen og fotografen. 09_VeloVeurey, Billederne stammer fra den første test-cykeltur til Bec de l'Orient. Første pause holdt vi efter omtrent 30 meters stigning. Vi var 1, vi var 2, vi var 3 på cykeltur, men 1 vendte om, og så var vi 2 på cykeltur.
09_ColVert, Solo-cykeltur i Vercors med de første efterårsfarver.
09_Ecoutoux1, 09_Ecoutoux1, 09_PaaVildspor, Det var bare en herlig tur. Vi startede på cykel fra Grenoble og endte på denne top midt i Chartreuse. Jeg har vist nok fortalt jer om det mildest talt misvisende skilt, der gjorde hvad det kunne for at forhindre os i at nå målet.
09_RefugePra, Fra "International hiking" i Belledonne.
Oktober: ------------- 10_Moucherotte, I baggrunden ses Grenoble og bastille-bjerget, som ender midt i centrum. Desuden ses tydeligt floden Drac og mindre tydeligt floden Isere. Sidstnævnte smyger sig forbi bastillen (det er egentligt sjovt, at man kan skrive "lastbilen" med de samme bogstaver). Floderne løber sammen lige til venstre uden for billedet (brug fantasien), hvor den store synkrotron-ring ligger klemt sammen mellem disse.
10_GrotteBournillon1, bemærk vandfaldet. 10_GrotteBournillon2, "...Kong Louis flækkede sammen af grin, og hele den mægtige slotsruin..styrtede i grus.." (Fra Junglebogen, side 2 (på LP'en)) 10_GrotteBournillon3, Hulens åbning var over 100 m høj, og som det ses, kom en underjordisk flod ud grotten. Ganske spektakulært, ikke?
10_GrandColon, ROC nyder en dejlig sandwich og siger: "Nå ja, det kunne da have været værre".
10_PicStMichel, De andre sagde, at det så fælt ud, men heldigvis kunne jeg ikke se igennem klippen deroppe. Desværre kom hele afgrunden ikke med på billedet, men jeg kigger på Grenoble 1800 m længere nede. På dette sted mødte vi en mor, der ikke kunne finde sine to piger på hhv. 4 og 8 år. Vi stivnede fuldstændig og turde næsten ikke sige, at vi ikke havde set dem, men senere viste det sig heldigvis, at de bare var gået i forvejen op til toppen.....Moderen lod dog ikke til at være synderligt bekymret, da vi snakkede med hende!
November: --------------- 11_Vincent1, 11_Vincent2, Husk lige håndbremsen....
11_Tignes, Første dag på ski. Jeg skvattede, men det er ikke det alvorlige styrt. Mens jeg kæmpede med at komme på ret køl i den løse sne, opdagede jeg denne flotte udsigt samt min ene ski.
11_Bokser Husk lige styrthjelmen, Brian...
Jeg håber ikke denne store mængde data har voldt for store problemer for dem, der har skullet trække alt igennem et langsomt modem. Ellers kunne I jo bare have sagt til! (jf. 14/10 "OK, det blev ikke vinter i denne omgang")
Til dem, det måtte interessere, kan jeg fortælle, at jeg fra næsten pålidelig kilde har fået bekræftet, at Mette er vel ankommet i Val Thorens. Her vil hun forhåbentligt vil få det sjovt de næste måneder på trods af den megen sne og kulde. Jeg glæder mig til at holde jul der med lillesøster og mo-ar og fa-ar.
Jeg håber, at al juletamtam'et derhjemme er godt i gang og skaber glæde og hygge for jer alle. Jeg er dog for egoistisk til at ønske jer en hvid jul. Det skulle da være pokkers, hvis den første af de 7 gange for dette århundrede lige skulle være i år. Så derfor: Rigtig grå jul ! ønsker
Rejsende Onkel Christian
Nu må jeg tilbage til arbejdet. Der venter to eksaminer den kommende uge. ------------------------------------------------------------------------
8. december 2001 -----------------
Kære alle, De til min sidste hilsen hørende billeder (+ andre fotos fra i sommer) kan ses på: http://photos.yahoo.com/cromros Julestemningen begynder at brede sig her i mit lille studerekammer, efter min kære moder har sendt kalenderpakker indeholdene nisser, julekort og "The Julekalender"-musik og CD-rom spil. ("Gok-en-nisse"-spillet og Oluf Sands kabale kan varmt anbefales!). Der er nu ikke udsigt til hvid jul i Grenoble, eftersom en "hedebølge" i sidste uge fik al sne under 2000 m til at smelte. Vi må da håbe, det blywer bedre i mor'n, så skisæsonen ikke bliver ligeså katastrofal, som den efter sigende var sidste år, hvor sneen først kom i marts. Eksaminerne er (forhåbentligt vel) overstået for denne gang: Matematik i irsdags og kvantemekanik i onsdags. Her er der ikke noget, der hedder æseferie, og man kan sagtens have to skriftlige eksaminer på samme dag, en om formiddagen og en om eftermiddagen. Det slap jeg dog for og havde derfor kun almindelig undervisning de to eftermiddage(!). Endvidere var det til kvantemekanikeksamen forbudt at medbringe bøger, noter og lommeregner, så det var alt i alt ret barsk for mig, der er vant til lidt mere bløde forhold. Dog skulle der være mulighed for alligevel at kunne hente en lille tocifret karakter hjem, håber jeg. Denne forventning skyldes imidlertid, at karakterskalaen går op til 20, så et 10-tal faktisk er et 6-tal! Det begynder at blive et langt P.S., så jeg må hellere holde her.
Hilsen ROC ------------------------------------------------------------------------
19. december 2001 ----------------- Emne: Først et "GLÆDELIG JUL!"...
Dernæst får I lige et "godt nytår" med i samme omgang, idet jeg ikke får lejlighed til at skrive til jer igen før til næste år: GODT NYTÅR! Så skal jeg beklage det afskyelige julebillede, jeg har vedhæftet. Som kompensation kommer der her lidt sjov: Jeg har købt mig et "euro-kit" bestående af en pose med nogle nyslåede mønter, og jeg kan med glæde oplyse jer om, at Danmark trods alt stadig figurerer på det Europakort, der er præget på forsiden af mønterne. - Ja, selvfølgelig er Danmark med på Europakortet, siger I måske, men det er faktisk ikke en selvfølge. Om det skyldes politik eller drivhuseffekt, ved jeg ikke, men i hvert fald er Norge på euromønterne tilsyneladende blevet opslugt af Atlanten (eller hvad havet nu hedder deroppe)!
Til sidst lidt praktisk information: Jeg har skiftet mobiltelefonnummer: +33 (0)6 79 77 04 90
Hilsen ROC
------------------------------------------------------------------------
3. januar 2002 --------------
Jeg håber I alle har (haft) en god juleferie og nyder vintervejret derhjemme! Jeg minder om, at jeg allerede har ønsket jer godt nytår, så det gør jeg hermed ikke.
Selv er jeg tilbage i Grenoble efter en uges dejlig juleferie i Val Thorens sammen med mine forældre, Mette og hendes medbums Michala. Snesituationen var mildest talt kritisk op til julen, men heldigvis kom der et lag pulver d. 22, samtidigt med at mine forældre og jeg ankom. Der kom mere sne i juledagene, så vi var alt i alt heldige med vejret, som jo har meget at sige på en skiferie. Desuden var jeg også heldig med mit knæ, der uden problemer klarede en uges (forsigtigt!) skiløb.
Sammenlignet med de traditionelle festlige begivenheder derhjemme på årets sidste dag var nytårsaften her lidt af et flop - eller i hvert fald anderledes. F.eks. så jeg ikke en eneste nytårsraket på himlen over Grenoble, og det skyldes ikke, at jeg ikke kiggede ivrigt op på den omkring midnat! [Fra et miljømæssigt synspunkt er det dog positivt, at der dermed er blevet kastet en mindre mængde giftige metaller op i luften...] Endvidere var byen så godt som tømt for de venner, jeg plejer at omgås, idet de fleste var rejst hjem på juleferie. Jeg fandt dog to ligestillede kammersjukker at fejre aftenen med, og jeg kan se på en pengeautomatkvittering, at jeg har hævet 20 spritnye euro den 1. januar kl. 2:35, så det blev altså alligevel en lang og festlig aften!
Vejret er strålende denne uge, så igår var vi et par stykker, der tog et smut op for at lufte skiene i Chamrousse, et mellemstort skisportssted, der ligger en lille times kørsel fra Grenoble (I har tidligere fået nogle sommerbilleder derfra (http://photos.yahoo.com/cromros)). Dét war bar' dæjligt....et skiområde med lifte op til en decideret top og længere nede masser af pister i et lyst og åbent skovlandskab. Jeg har taget nogle billeder i sneen med Grenoble i baggrunden. Kommer snart! Ved samme lejlighed fik jeg købt mig en hjelm, så jeg nu skulle være sikret mod en gentagelse af mit uheldige styrt i november. Hvis vejrudsigten for weekenden holder stik, hedder det nok Les Deux Alpes på lørdag ;-)
I uge 5 skulle der blive mulighed for et gensyn med nogle gutter derhjemmefra, idet størstedelen af eliten af de gamle Allan-drenge tager på skiferie til Alpe d'Huez. Det er uheldigvis min eksamensuge, men jeg skal nok finde derop et par dage!
Husk, at I alle er velkomne her i Grenoble. Jeg har hørt, at der kan være 27 mennesker i en asfaltboble, så jeg indlogerer så mange det skal være på mine 11 kvadratmeter! Jeg har ferie i uge 7, og den er endnu ikke booket, så hvis nogen har lyst til en billig skiferie, så ring eller skriv eller kig forbi!
Lokkende hilsener fra
Rejsende Fætter Christian
(Grundet frustration på Krusåvej har jeg ændret titel)
------------------------------------------------------------------------
24. januar 2002 -------------- Emne: Strejke og hjælp til autohjælp på fransk
Kommer tid, kommer sne... ...det er heldigvis sikkert og vist. I dag regner det uden for mit vindue, men når det af og til klarer op i mellem to byger, kan jeg se, at nedbøren falder som sne fra 1000 m og opefter.
Kære alle,
Denne uges snefald er en lettelse for mange, men efter min sidste søndagsudflugt til Les Deux Alpes var jeg ellers blevet enig med mig selv om, at den manglende sne var i perfekt overensstemmelse med mit behov for at fordybe mig lidt mere i fysikkens forunderlige verden her en uge før eksamen, og hvad sker der så..? Lettere vaklende har jeg dog på denne fridag fået slået bøgerne op, for ellers går det sgu ikke.
Inden jeg går i gang med lektielæsningen, skal jeg dog lige fortælle jer et par små historier fra det franske.
[Strejke på fransk]
I september måned var der en af mine venner, der skulle rejse hjem med fly fra Paris til San Francisco. Det var 4 dage før katastrofen i New York, men dette har intet med historien af gøre. På det tidspunkt undrede jeg mig meget over, at han hver dag i en uge før sin afrejse gik hen på banegården og spurgte, om de ville strejke på den dag, han skulle med toget fra Grenoble til Paris. Jeg syntes, det var ret pessimistisk at frygte, ja nærmest forvente, en togstrejke på en helt tilfældig dag, men senere har jeg forstået, at hans frygt ikke var ubegrundet. I Frankrig er der strejke hele tiden.
Hvis det ikke er togførerne, er det billetkontrollørerne, stand-up-komikerne eller afspændingspædagogerne, og hvis det er i Marseille den ene dag, så er det i Nantes eller Strasbourg den næste. Kort før jul var sågar politiet i strejke - har man hørt mage? I uniform og tjenestevogne med udrykning demonstrerede de i tusindtal på de offentlige veje. Dernæst var det advokaterne og dommernes tur til at nedlægge arbejdet (!?). Igår sad jeg i sporvognen i Grenoble, da der pludselig kom et helt optog af ambulancer i udrykning forbi. Jeg frygtede straks en større ulykke (der er også et World Trade Center i Grenoble, omend det er mindre og udtales lidt anderledes på frengelsk). Heldigvis så jeg på en lap papir i ruden på en af bilerne, at de blot var i strejke.
[Fransk autohjælp]
Da vi kom hjem til Campus fra Deux Alpes søndag aften, var jeg den eneste, der ikke nåede at få flået ski og støvler ud af skibussen og sprunget på "HT"-bussen til la Houille, som kørte lige i hælene på skibussen. Dette resulterede i 35 minutters venten på næste bus, men til gengæld også i følgende lille begivenhed:
Ankommet til la Houille (mit "kollegium") 45 minutter senere bliver jeg stoppet af en næsten overdreven fransk mand (stort sort overskæg osv.), som var i besiddelse af en næsten overdreven fransk bil (Peugeot, estimeret årgang: 1975, estimeret antal buler: 25, osv.) som på næsten overdrevent høfligt fransk spørger, om jeg kan hjælpe med at skubbe hans bil ud af parkeringsbåsen, idet den ikke har noget bakgear (bilen altså)!
Nu vil de af jer med bedst hukommelse vide, at jeg allerede har en del praktisk erfaring med at skubbe Peugoet'er, så jeg smider selvfølgelig straks skiene og skubber ivrigt til - dog ikke mere ivrigt, end at jeg føler mig sikker på, at kølerhjelmen kan holde til det! Manden sætter sig ind i bilen og styrer.
Bilen er ikke tungere, end at jeg kan skubbe den lidt op ad bakke, så han kan få drejet fronten den rigtige vej. Vel ude af parkeringsbåsen stiger han ud af bilen, siger mange tak og finder sin pung frem for at betale mig for ulejligheden. Jeg prøver naturligvis at overbevise ham om, at det ikke er nødvendigt, men at det derimod måske ville være en god idé at trække håndbremsen, så jeg ikke skal stå og holde bilen. Det mener han dog ikke er nødvendigt. Jeg prøver forsigtigt at trække armene til mig, men bilen begynder straks at rulle. - Mon bilen foruden bakgear også savner håndbremse, tænker jeg, mens det med den ene hånd på kølerhjelmen og den anden fyldt med euro-cents lykkes mig at tilbagevise hans betaling. Til gengæld vil hans så køre mig hen til min destination. Heldigvis bor jeg lige rundt om hjørnet, så jeg slipper for at skulle transporteres i dette tvivlsomme køretøj.
Hvad er moralen i denne historie? Det vides ikke med sikkerhed, men i hvert fald skal man ikke nødvendigvis opfatte det at komme for sent til bussen som noget negativt. Det kan, hvis man er heldig, krydre ens hverdag med ekstra oplevelser.
Fortsat god torsdag, og undskyld ulejligheden.
ROC/RFC
------------------------------------------------------------------------
15. februar 2002 --------------
Kære ALLE,
Jeg er tilbage i Grenoble efter 4 dage i Val d'Isère sammen med et par andre danskere, en kammerat fra Grenoble og hans ven fra Strasbourg. Jeg havde også en enkelt overnatning hos en gammel svinger fra vuggestuetiden og hans familie, som var på skiferie i nabodalen. Så der har været tale om både sol, skiløb, dansk råhygge og gensynsglæde og -tårer i massevis.
Jeg skriver til jer nu, fordi jeg har nye billeder at vise jer. De ligger, ligesom de "gamle", på:
http://photos.yahoo.com/cromros
De nye er dem, der ligger i mapperne "December" og "Januar" samt enkelte i "November", og der er billedtekster til!
Jeg sender lige et par af de mest inspirerende billeder med her, nemlig udsigten til bjergene fra mit værelse ved en flot solnedgang og - set fra den modsatte vinkel - udsigten over Grenoble oppe fra sneen.
Kærlige vinterferiehilsner til alle fra
Rejsende Onkel Christian
------------------------------------------------------------------------
11. marts 2002 --------------
Kære alle,
Det er forår alting klippes ned der beskæres i buskadser og budgetter samt i rejsende onkel Christians oprørske hårstak, som han med sin dertil indkøbte Fiskars-saks selv forsøger at holde i skak.
I dag har solen skinnet, så temperaturen for første gang i år sneg sig op på de 20 grader. Det har dermed været en kontrastrig uge, eftersom jeg i lørdags sad og spiste frokost i frostvejr i 3500 meters højde på gletscheren i Deux Alpes. Det var en særlig vellykket dag i lørdags. Vi var 650 studerende(!), der havde benyttet os af det særtilbud, der hed: 10 € for en dag på ski i 2 Alpes inklusive bus og liftkort, og det var jo fristende, selvom man skulle køre i bus en hel time for at komme derhen. Jeg håber ikke, jeg provokerer jer for meget, eller at mine beretninger forekommer ensformige, men beklageligvis er der en vis ensformighed i det jeg har foretaget mig på det sidste :) Dette passer i øvrigt ikke, idet jeg for nogle uger siden var på en svimlende klatre-kravle-tur op til Bastillen. Det er der taget billeder af, og de er som sædvanligt lagt ud til fri beskuelse på http://photos.yahoo.com/cromros. Denne gang er der nye billeder i to mapper. Dels ski- og klatrebilleder i mappen "Februar", og dels billeder fra i sommer, som min amiga mexicana, Erika, endelig har fået sendt mig. Jeg havde ikke selv noget kamera på det tidspunkt, så der er dermed nogle huller, der nu er fyldt ud. Sommerbillederne ligger (naturligvis) i mappen "Juni-juli", og det drejer sig om billeder fra Grenoble, Lyon, Genève og Paris. Jeg har skrevet små kommentarer til, så det er absolut umagen værd at tage et kig!!! Igår var jeg på søndagsvandretur langs Isère-flodens bredder, hvor jeg fik lejlighed til at genoplive en af min barndoms yndlingsbeskæftigelser, nemlig stensamling. Det var et helt overdådigt skatkammer af sten med utrolige mønstre, fint slebne af det smeltevand, der i millioner af år har flyttet rundt på dem og fået dem til at skure mod hinanden. De flotteste proppede jeg i lommerne, og de andre var næsten alle som skabt til at slå smut med.
Det må være nok for denne gang. Jeg skriver igen senere, hvis der til den tid er noget at skrive hjem om. Kig forbi her, hvis I har lyst, men ring eller skriv venligst et par dage i forvejen!
Hilsen Christian
30. marts 2002 -------------- Emne: Goddag, sådan går det her
Kære alle
Her er nyhederne. Først til udlandet: Skisæsonen er i øjeblikket ved at lide en langsom men sikker smeltedød i de franske Alper, men ROC udtaler, at han faktisk synes "særligt godt" om skiløb på denne årstid på trods af den tunge tøsne. Dette skyldes, at man ofte har fornemmelsen af at være helt alene i bakkerne, især på hverdage, samt selvfølgelig det milde vejr, lyder det fra eksperten. Igår tog han (efter at have været i skole, forsikres det!!!) til Les 7 Laux, og bortset fra nogle enkelte ghettoblaster-larmende snowboardere, der holdt picnic, og som i øvrigt viste sig at være danske, var der fred og ro i massevis og ingen liftkøer. ROC og hans følge åd deres medbragte "madpakker" på en sydvendt bjergside, hvor alt sne var smeltet, og de sad derfor i solen med bare tæer i græsset og mærkede bølger af lun forårsluft slikke op ad bjergsiden og deres blege skanker.
Sidst på dagen blev en skiløber, der kørte i tallerkenlift på en helt ny og meget underholdende måde, set i samme skiområde: Han lå på maven i sporet med et ben og en ski ud til hver side. Med armene frem for sig i Supermandsstilling holdt han fast i tallerkenen, der trak ham op ad bjerget, mens kaskader af tøsne stod ud til højre og venstre. Til dem, der har svært ved at forestille sig situationen: Tænk på en vandskiløber, der er skvattet, men som stædigt holder fast i linen til båden. Op kom han til toppen, hvor hans kammerater og ROC & Co. modtog ham med respektfulde juhuu-råb. Også de viste sig at være danskere, men da ROC's følge bestod af to svenskere, hvoraf den ene oven i købet var skåning, råbte de bare "danskdjävlar" efter dem, hvortil danskerne ingenting svarede, men trak deres bukser ned om enden og forsvandt ned af pisten. ROC & Co. blev helt blændet af deres hvide balder. Den stærke sol havde på den anden side og i den anden ende gjort sit til, at de godt kunne have skrålet "Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen ski om ski", men om de gjorde dette kan dog ikke bekræftes fra tilstrækklig pålidelig kilde.
I søndags tog ROC sammen med tre venner hul på vandresæsonen 2002, idet de besluttede sig for at bestige en top i Chartreusemassivet kaldet Grande Sure (1920 m). Turen skulle starte fra et pas i 1250 m højde, og ekspeditionen regnede med, at der kun var sne på de øverste par hundrede meter af etapen. Derfor blev de fire temmelig overrasket, da den lille bjergvej, der går op gennem passet var spærret 3 km før dette i 1200 m højde pga. store dynger sne. Man valgte dog at fortsætte til fods, og det lykkedes på trods af den flove fejlberegning at gennemføre turen, eftersom det var så tilpas koldt, at sneen, der havde været udsat for tøvejr, var frosset igen, og man derfor kunne gå oven på den uden snesko (som fjolserne ikke havde taget med).
Og så til udlandet: I anledning af en konference om vindkraft blev Danmark idag omtalt flere gange i fransk radio, fordi vi jo spiller en fremtrædende rolle indenfor vindkraft. En af gæsterne i programmet troede, at Tyskland var førende på området, men en anden irettesatte ham og sagde, at Danmark lå på førstepladsen med hensyn til mængden af vindkraft per capita. ROC smilede tilfreds på sit lands vegne, men blev dog lidt fornærmet over, at programværten derefter tilføjede: "Problemet er bare, at Danmark er en landsby..." Ak ja, der er ikke noget at sige til, at vi danskere har så mange mindreværdskomplekser og hader franskmænd.
Om en uge har ROC en uges ferie (underligt nok forskudt i forhold til den danske påskeferie). Man forventer, der bliver noget spændende at fortælle om derefter.
Og til slut den udenlandske vejrudsigt: Det bliver generelt bedre vejr end i Danmark.
Det var alt for idag. Tak for jeres trofasthed, og på genskriv!
Mange hilsner fra ROC (tager en dims ud af øret, drikker en slurk vand og forsøger derefter at stille en bunke papirer på højkant, mens han banker dem let mod et glatpoleret bord)
15. april 2002 ---------------- Emne: Brudstykker fra en dansk bydrengs fagbog
Stundom når jeg vandrer rundt på den store Alpehede og -pudespørger jeg mig selv (eller en anden, hvis jeg er så heldig at have selskab), om man kan blive træt af at glo på bjerge. Og det kan man godt siges det, selvom det vist aldrig er blevet rigtig bevist. Hvis I efter at have læst overskriften til dette brev tror, at jeg påtænker at smide om mig med komplekse rumintegraler, konvergenskriterier og differentialoperatorer, tager I fejl. Der er tale om en trykfejl, og der skulle egentligt have stået "dagbog". (Jeg beklager, at jeg ikke fik den rettet inden udgivelsen)
Jeg har nemlig haft påskeferie, og så kan man jo med god samvittighed lægge bøgerne lidt til side. Mit store hovmod, som i sidste nummer af dette blad kom til udtryk i form af en ret så skråsikker vejrudsigt, gav bagslag, idet påskevejret her til stor fortrydelse for undertegnede formentligt har været meget mere dansk end påskevejret derhjemme. Derfor blev alle rejseplaner til Montpellier og Marseille i sidste uge skrinlagt, og i stedet blev der sovet længe og holdt mange hyggelige sammenkomster her i Grenoble i løbet af ugen. Selv var jeg vært ved en middag à la danoise, hvor der blev serveret ferskrøget laks, kartoffelsalat med masser af crème fraiche, persille, purløg og dannebrogsflag, frikadeller, rødbeder, salat med dansk feta-ost og sidst men ikke mindst ægte Carlsbergpilsnere!
Det nedbørsrige vejr har dog haft den positive konsekvens, at skisæsonen har fået endnu et par uger at leve i. Tro det eller ej, men jeg oplevede igår årets hidtil bedste skiføre på gletscheren i Les Deux Alpes, der sammen med Mont Blanc og enkelte andre toppe ragede op over skydækket, og hvor der lå 40 cm nyfaldent pulver og ventede på os. Oplevelsen af at stige op over skysuppen samt den fabelagtige sne gjorde, at denne dag vil blive husket som noget helt særligt.
Idag er jeg så tilbage på jorden igen og burde egentligt i stedet for at bruge tid på at skrive til jer læse til en eksamen imorgen, men eftersom skolen vil være lukket på grund af strejke, er det ikke sikkert, vi får mulighed for at gå til eksamen i denne omgang. I skal i øvrigt lige høre, hvorfor universitetspersonalet vil nedlægge arbejdet: På campus har man ligesom på DTU i Lyngby nogle enorme parkeringspladser, som ikke altid kan fyldes op af de studerendes biler - enten fordi der er for få studerende, eller fordi de har for få penge til at holde bil. Dette er en medvirkende årsag til, at DTU forekommer at være et ret dødt og goldt sted. Her i Grenoble har nogle kreative sigøjnere imidlertid fundet ud af, at disse parkeringspladser egner sig udmærket som campingpladser, og de har derfor bogstaveligt talt invaderet hele området med deres kasse- og campingvogne samt andet godt. Når man færdes rundt på campus, skal man derfor have øjne og ører med sig, hvis man vil undgå at snuble over elledninger, vælte en eller andens stormkøkken eller køres ned af en snottet unge på en trehjulet. Fortovene er rene forhindringsbaner, hvor man for at komme frem og tilbage til kantinen ustandseligt må danse limbo-rock under overbebyrdede tørresnore. Har man været så uheldig at parkere sin bil mellem to mobile homes, kan den let blokeres med en havegrill og et soppebasin og derefter anvendes som tørrestativ for et gulvtæppe. Jeg har dog ingen bil og synes faktisk, at det er meget hyggeligt med lidt liv i gaden, men præsidenten (altså ikke Chirac, men rektor) har dog en anden opfattelse og har kaldt til protestmøde imorgen.
Til sidst bringer jeg en lille efterlysning: Skulle der (mod forventning) være nogen, der har gemt ROCs historier fra i sommer, og som nærmere bestemt er i besiddelse af en mail med titlen "Brudstykker fra en studerendes dagbog", så videresend den venligst til mig. Tak.
Hilsen Rejsende Onkel Christian
P.S. Også en hilsen fra Mogens Krog
16. april 2002
Kære alle
Der er desværre en side fra min dagbog, jeg ikke fik sendt med igår. Det drejer sig om en dag i sidste uge, hvor jeg sammen med en kammerat var taget ud til et fredet naturområde for at prøve at spotte nogle sjældne fugle. "Reservatet" bestod af en mindre sø og en omkringliggende skov, og der var lavet en sti og små udsigtspunkter for at lette observationerne. Området skulle efter sigende huse en unik fauna og flora, og det var derfor med stor forventning, at vi med kikkerter og en farvestrålende brochure i hånden begav os ud på ruten. Nu forventer I sikkert, at der kommer et "men", og det gør der også. Områdets størrelse var, inklusive søen, omtrent 1 km på den ene led og 500 m på den anden. I den ene ende var det begrænset af motorvejen mod Chambéry, og i den anden af en flyveplads for sportsfly, der med larmende propelmotorer ustandseligt kom drønende over trætoppene med svævefly på slæb. Vi så ikke nogen sjældne fugle. Dermed ikke sagt, at vi ikke så noget til den unikke fauna. Det gjorde vi skam, idet jeg på en tue midt i søen pludseligt fik øje på et eller andet, der mindede om en rusten soldaterhjelm. Spændte og med en svag idé om, hvad det kunne være, sneg vi os nærmere. På 40 meters afstand var der ikke længere tvivl: Det drejede sig om en fuldvoksen sumpskildpadde, der lå og slikkede sol. Så det med den unikke fauna var altså rigtigt nok, selvom der ikke stod noget om Nordamerikanske rødørede terapiner i den folder, der havde inspireret os til at besøge stedet.
Til dem, der undrer sig over, hvorfor jeg ikke sidder og sveder ved eksamensbordet lige nu: Min eksamen idag er faktisk blevet udskudt en uge på grund af strejken, så der bliver lidt ekstra tid til at øve sig på opgaveregning...
Mange hilsner fra ROC
2. maj 2002
Emne: Tra-la, la, la, la, la, hey!
Kære alle
Manifestationerne mod de camperende sigøjnere er efter resultatet af første rundte af præsidentvalget blevet afløst af manifestationer mod Le Pen og FN (altså ikke de Forenede Nationer, men Le Pens parti, Front Nationale). Mange mennesker render rundt i gaderne med skilte, hvorpå der står "Jeg er flov over at være franskmand", og det kan man jo godt forstå. Jeg har været tæt på at følge trop med et "Jeg er stolt over at være dansker"-skilt, men stemningen er vist ikke rigtigt til spøg i den sammenhæng.
I Grenoble var der den 1. maj 50.000-60.000 demonstranter i gaderne, et historisk antal, der ikke er set siden slutningen af Anden Verdenskrig.
Jeg har et løfte til jer: Dette bliver den sidste snemelding fra ROC, men det skal lige siges, at det har regnet heftigt og været koldt i et par dage, hvilket betyder, at der ligger masser af ny sne lidt under 2000 meter og opefter, så det kunne være, man skulle prøve lidt maj-skiløb i weekenden :)
På lørdag kommer cirkus til byen, og det vil jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Da jeg var lille (eller mindre!) syntes jeg cirkus var stort og skræmmende og derfor ikke en særlig stor fornøjelse, men nu føler jeg mig gammel nok til at se larmende klovner, vilde bananer, flag og balloner, og måske en jumbo-en-so...
Der er "nye" billeder fra marts måned på http://photos.yahoo.com/cromros og meget snart kommer der også dem fra april.
Til sidst tager vi lige et Astrid Lindgren-citat, som hun vist nok har stjålet fra Nikoline: Man må leve, så man kan blive ven med døden... ...tror jeg, tra, la, la.
Hyggehejsa fra Rejsende Onkel Christian
12. juni 2002
Kære alle!
Så er rejsende onkel Christian på banen igen efter en lang pause. Min fortælling starter således for en hel måned siden, hvor jeg i Kristi Himmelfartsferien var ved Middelhavet nær Montpellier og lære windsurfingens lette kunst. Jeg var afsted sammen med to kammerater og universitetssejlklubben i fem dage (fra onsdag til søndag), og det var lige så aktiv ferie som den årlige skitur normalt er det.
Inden vi kunne gå igang med at lege i og på vandet skulle vi dog først krydse en god bid af Frankrig på en rigtig ferierejsedag. De 3-4 hundrede kilometer blev tilbagelagt på knapt 8 timer, dels på grund af tilstoppede motorveje, og dels på grund af, at jeg endnu engang havde været så uheldig at alliere mig med en fransk Peugeot og derfor endnu engang måtte stifte bekendtskab med fransk autohjælp.
Ved 11-tiden onsdag aften strandede vi således med en defekt benzinpumpe i en lille by omtrent kaldet Bagnols sur Cèze. Gadebelysningen var sparsom i udkanten af byen, så første problem var, at vi ikke kunne se en pind i motorrummet og derfor ikke havde en chance for at diagnosticere køretøjets lidelse. Heldigvis var alle passagerer ingeniører, hvoraf en straks fik den lyse idé (lysidé) at fotografere motorrummet med sit digitale kamera. Det virkede fint, og vi kunne efterfølgende gå på jagt efter fejlen med kameraets zoom-funktion. Det var så morsomt, at vi stod og smågrinede over situationen, hvilket tydeligvis fik de fåtallige forbipasserende til at spørge sig selv, om vi nu også havde motorproblemer eller ej.
Efter at have løst lysproblemet [stavekontrollen siger lystproblemet(?)] og checket olie og vand blev det os klart, at det største problem i virkeligheden var, at ingen af os havde forstand på biler. Endnu engang kom den moderne teknologi os til undsætning, denne gang i form af en mobiltelefon, der blev brugt til at ringe til vores chaufførs bilkyndige bror (med?). Han bad om at få motoren at høre, hvilket han fik lov til. Omhyggeligt lod vi 3310'eren skanne hele motorrummet, og det virkede om muligt endnu mere komisk end det med kameraet.
På trods af vores opfindsomhed lykkedes det os ikke på egen hånd at få gang i skidtet, så efter endnu et telefonopkald kom den professionelle hjælp omsider rullende til Bagnols ved 1-tiden om natten. Den var ikke spor high-tech, men derimod meget effektiv, og selvom vi forstod mindre end halvdelen af hvad mekanikeren mumlede med hovedet dybt begravet i motoren, kunne vi rulle videre sydpå en halv time efter.
Vi kom frem til målet i Mèze klokken halv fire om morgenen og havde da kun et sidste problem at løse: Blandt de 20-30 ferielejligheder, der alle så fuldstændig ens ud, hvilken var vores? Vi havde ikke fået husnummeret at vide, men blot noget i retning af "fjerde dør på højre hånd efter tennisbanen". Der var ikke andet for end at prøve sig frem, og efter 3 nitter fandt vi en dør, der ikke var låst. Vi listede ind i huset uden at være sikre på, om det var det rigtige. I mørket anede vi folk, der lå og sov i senge og på gulvet. Uden at træde på nogen famlede jeg mig frem til nogle kontakter, og prøvede at tænde lyset. Der kom ikke noget lys, men i stedet en skrabende lyd, der hurtigt tog til i styrke og som viste sig at komme fra en ventilator i køkkenafdelingen. Jeg slukkede for ventilatoren og tøvede et par sekunder med at trykke på den næste kontakt. Stilheden blev heldigvis brudt af Lionel, der tændte lyset og spurgte, om vi ikke snart kunne se at få smidt overtøjet og komme i seng. Vi var altså havnet i det rigtige hus og kunne nyde næsten 5 timers søvn inden morgendagens strabadser.
Windsurfing viste sig lige at være noget for mig. Allerede den første dag lykkedes det at få hejst sejlet og tøffet lidt rundt. Heldigvis var der ikke så meget vind, men andendagen bød på frisk vind og ganske mange bølger. I alt havde vi meget vind halvdelen af tiden og kun lidt den anden halvdel, men for nybegynderne var det perfekt. Vi havde to guitarer i huset, så om aftenen blev der sunget Brassens og andet godt. Faktisk boede vi kun få kilometer fra Georges Brassens' fødeby, Sète, så det var på sin plads at hylde ham med et par viser. [Der er billeder fra windsurfingturen på http://www.geocities.com/karsato/photos/May2002/]
Det begynder efterhånden at tynde lidt ud i mine udenlandske venner her i Grenoble, som en efter en tager hjem efter endt studieophold. Jeg ved, at det store spørgsmål i medierne derhjemme fortiden er "Hvad blev der af Christian, og hvornår kommer han hjem?". Jeg vil derfor ikke lade jer leve i uvisheden længere, men derimod straks meddele, at ROC forventes tilbage i riget omkring d. 22 juli 2002.
Og til slut sporten: Som nogen måske ved er jeg ikke den største fodboldidiot, der er set under den europæiske himmel, men når nu det går så godt for danskerne, og vi har fået lejlighed til at sætte alle de arrogante franskmænd ordentligt på plads, så kommer roligganen jo alligevel op i én. Med stor optimisme i sindet havde jeg faktisk allerede inden slaget i tirsdags fundet en rød bluse og på denne syet to store hvide kors - et på maven, og et på ryggen (et arbejde, der tager ca. 6 timer). Efter kampen trak jeg i de rød-hvide klude (inkl. fodboldstrømper), malede dannebrog på kinderne, satte flag i hatten, bandt min hjemmelavede Danmarkstrøje på en skistav og tog ledsaget af to bodyguards ind i byen for at bekendtgøre resultatet af kampen. Det var selvfølgeligt smaddersjovt og kostede kun et enkelt glas cola ned ad ryggen. I takt med at Danmark avancerer lykkes det mig at konvertere flere og flere af mine venner til roliganismen, så ved den næste kamp bliver vi et anseligt antal rød-hvide fans. Og hvis bare man har røde kinder og kan synge "og det var Danmark, og det var Danmark, olé olé olé", så gør det jo ingen forskel, om man er franskmand, inder eller indoneser :-) [Til dem, der ikke ved det: Danmark vandt i tirsdags en fodboldkamp mod Frankrig med resultatet 2 - 0]
Jeg bliver nødt til at smutte, men nu skulle I også have nok at tygge på til næste gang. Allez, ciao !
FROC
P.S. Jeg har nu indtil flere gange hørt diverse fugle skrappe op om, hvordan min studie- og arbejdsmoral skulle være blevet fordærvet på det grusomste af mit ophold her i Grenoble. Jeg har oprigtigt talt ikke den fjerneste idé om, hvad der har kunnet lede til dannelsen af sådanne rygter og stiller mig fuldstændigt uforstående overfor disse. Der er efter min overbevisning intet, der tyder på, at jeg skulle have fordrevet min tid her med andet, end hvad staten betaler mig for. Jeg kan derfor på det bestemteste afvise denne påstand, og tager i øvrigt skarp afstand for sådanne ondsindede beskyldninger mod sagesløse, fattige og hjemveplagede studerende.
17. juni 2002
Hoj hoj
Jeg kom hjem igår aftes efter en fantastisk weekend i Ardèche. Vi tog afsted lørdag formiddag, kørte i 3 timer, kom frem til Vallon Pont d'Arc, reserverede kanoer, fandt en campingplads lige ved siden af kanobasen og tog en prøvetur på 6 km. Vi var 8, to i hver båd, altså 4 både (Kea!) Undervejs passerede vi et af de store turist-hotspots, som nogen af jer sikkert har set : Le Pont d'Arc, en 60 m høj, naturlig bro, som floden og dermed også alle kanofolkene passerer under. En stor oplevelse, se vedhæftede billede eller www.aventure-canoes.fr. Igår var det så den store tur på 24 km i en natur, der vist nok minder om Grand Canyon (som jeg dog aldrig har set i virkeligheden) - helt utroligt imponerende med de op til 300 hundrede meter høje, lodrette klippevægge på begge sider af floden. Der var både rolige strækninger og passager med brusende og hurtigt strømmende vand. Vi kæntrede et par gange, men det var alligevel noget mindre voldsomt end det "rafting", fætter og jeg prøvede sidste sommer. Vandet var krystalklart og mindst et par og tyve grader varmt. Luften var 25-30 grader, så vi tøvede ikke med at kæntre hinandens både og hoppe i vandet. Vi havde kameraer, vand, mad m.m. i vandtætte tønder, som vi bastrede fast på bådene. Hvis nogen savner idéer til sommerferien, så kan kanotur på Ardèche varmt anbefales!
ROC
16. juli 2002
Emne: Sidste nyt og sidste hilsen fra ROC
Kære alle,
Sig nærmer tiden, hvor jeg skal hjem. Jeg hører mit fædreland kalde. For at forberede mig mentalt på gensynet med danskerne og vores kultur har jeg netop tilbragt en uge i Paris, hvor koncentrationen af dansktalende mennesker for tiden er større end i visse ghetto'er hjemme i Danmark.
Den første dag, som var sidste mandag, følte jeg mig forpligtet til at hilse og sige "Hej danskere" til alle, men det er jeg holdt op med, eftersom vi er overalt. Jeg har moret mig med at spotte danskere på deres påklædning (fx er mænd i korte bukser og sandaler næsten altid danske). En Fjällräven- eller Socialstyrelsentaske kan også være afslørende, for slet ikke at tale om alle "Turen går til Paris"-turisterne.
I et supermarked havde jeg fået øje og særligt øre på et dansk par, der stod og diskuterede vin. I forbifarten pegede jeg på en tilfældig flaske og sagde: "Den dér er helt sikkert god", hvilket de heldigvis også syntes var lidt sjovt.
Jeg har boet på l'Auberge Internationale des Jeunes sammen med min pigeven Aline, som vist nok var den eneste franskmand (eller pige) dér. I og med at jeg også sidste sommer tilbragte nogle dage i Paris, har jeg nu set de fleste af de ting, der skal ses, og så har jeg det ellers fint med at komme afsted igen. Jeg bryder mig ikke om alt for store byer med alt for meget snavs, larm, tiggeri, trafik og uro.
Fyrværkeriet med tilhørende lysshow d. 14. om aftenen var dog en stor oplevelse, som man nok ikke kan få hvorsomhelst. Et besøg på slottet i Versailles var også spændende, ligesom Montmartre og Sacré Coeur, som jeg ikke havde tid til at besøge sidste år.
Nu sidder jeg så i et TGV-tog og tordner mod Grenoble med 200 km i timen. I morgen kommer mine forældre og bliver indtil på søndag, hvor vi sammen rejser tilbage til Danmark. Eftersom de er i bil bliver det altså på mandag d. 22/7, at I, der ikke er på ferie, vil kunne høre mig synge: "Her har I mig tilbage!" Jeg lover selvfølgelig straks at komme rundt og hilse på jer alle ;-)
I ugen inden jeg tog til Paris havde jeg besøg af min gamle gymnasie-polare Jens (Theilmann). Han fik et lille indblik i fransk kollegieliv samt muligheden for at opleve lidt af Grenobles bjerge, en jazzaften og en via ferrata op til Bastillen.
Jens havde taget sit telt med, så derfor tog vi på en todages vandretur og "besteg" La Croix de Belledonne i 2929 m højde. Vi startede i 1100 m højde i 20-25 graders varme og endte med at gå på sne hen mod slutningen af opstigningen. Eftersom Jens kun havde korte bukser og sandaler med (!) blev det til lidt af en rutsjebanetur for ham, der ollede rundt på sneen som en fuld svensker (eller det er måske dobbeltkonfekt..?). Men op kom vi. Klokken 8:45 på andendagen stod vi på toppen, og vejret og udsigten var fantastisk. Allerede kort efter vi havde begyndt nedstigningen skyede det til, og da vi hen på eftermiddagen var helt nede igen, begyndte det at regne. Vi var med andre ord heldige med valg af tidspunktet for "topforsøget". Det skal lige siges, at det var en ren vandretur, der ikke bød på andre vanskeligheder end den omtalte sne. Blandt de ting, som Jens ikke fik med hjem, var Justin Bridou-skiltet og Mogens Krog, men det må blive en anden gang...
Jeg har ikke haft adgang til en skanner i et par måneder. Derfor er der ikke lagt nye fotos ud på nettet, men det kommer måske engang efter min hjemkomst...
ROC takker af og siger på snarligt gensyn!
|
|
|